7 måder at få dine patienter til at anmelde din klinik online

Har din klinik brug for flere online anmeldelser? Så kan måske vores 7 tips komme til gavn for din klinik. Der er ikke tvivl om, at antallet af anmeldelser spiller en stor rolle – jo flere anmeldelser klinikken modtager, desto mere troværdig fremstår du for patienten. Men at få dine patienter til at skrive en anmeldelse kan føles som en udfordring.

I dag ved vi, at mange forbrugere læser anmeldelser online, før de køber et produkt eller en tjeneste. I praksis betyder det, at en anmeldelse eller en kommentar kan være afgørende for, hvilken frisørsalon, tandklinik eller tv, kunden i sidste ende vælger. Anmeldelserne er derfor vigtige – både for klinikkerne og patienterne. Og det fører os til det store spørgsmål: Hvordan får du dine patienter til at skrive en anmeldelse efter deres besøge hos dig? Kort sagt kan du bede dem om det, og der er faktisk hele syv måneder, du kan gøre det på. Disse gennemgår vi lige om lidt.

Men før vi ser nærmere på de syv måder, kommer her nogle tips til, hvad der er vigtigt at have fokus på, når du tager kontakt til patienten for at bede om en anmeldelse.

  • Tilpas sproget – brug et neutralt og hverdagsagtigt sprog.
  • Tal direkte til patienten.
  • Personaliser din besked, så patienten ikke blot får en generaliseret standardmail. Det får patienten til at føle sig speciel, og gør kontakten mere personlig.
  • Brug en afslappet og personlig tone – der er intet kedeligere end en upersonlig og tør tekst, så vær ikke bange for at bruge lidt humor og emojis for at gøre teksten let at læse.
  • Personlig e-mail

    En klassisk e-mail er nu en gammel kending, som har fået et boost i den senere tid. Du kan minde patienten om at give din klinik en anmeldelse efter besøget ved at sende en e-mail. Et godt tip er at starte e-mailen på en afslappet måde som: “Hej ”patientens navn”, vil du fortælle os, hvordan du oplevede dit sidste besøg her på klinikken?”. Frem for standardsætninger som: “Kære patient…”. Det giver nemlig patienten en fornemmelse af, at det er en faktisk person, der har skrevet e-mailen, snarere end en automatiseret besked – hvilket kan bidrage til bedre respons og flere anmeldelser.

  • Face-to-face

    Eller ansigt til ansigt på dansk. Det er en mere personlig måde at bede dine patienter om at give klinikken en anmeldelse. Når de alligevel er på klinikken og rejser sig fra tandlægestolen, kan du pænt spørge dem, om de kunne have lyst til at anmelde klinikken online ved at sætte få ord på deres oplevelse. Alternativt kan din receptionist nævne det, når patienten har betalt for sin behandling.

  • Sociale medier

    Sociale medier byder på mange muligheder for at nå ud til mange patienter på én gang. Brug forskellige kanaler på de sociale medier for at opfordre dine patienter til at skrive en anmeldelse, når de har haft en god oplevelse, eller når de er tilfredse med en behandling.

  • CTA på hjemmesiden

    En fordelagtig måde at få flere patienter til at give klinikken anmeldelser er at give dem muligheden direkte på jeres hjemmeside. Gør det nemt for patienterne ved at placere en CTA-knap på jeres hjemmeside, der sender patienterne videre til en side, hvor de kan give en anmeldelse.

  • Bagsiden af kortet med næste tid

    Mange patienter bestiller tid til et nyt besøg, før de forlader klinikken. Og på bagsiden af kortet med næste tid byder sig en gylden mulighed for at minde dem om at give klinikken en anmeldelse. Skriv for eksempel: “Din mening betyder meget for os! Gå ind og fortæl os om din oplevelse her på klinikken i dag…”

  • Holder i venteværelset

    På bordet eller i vindueskarmen i venteværelset kan du placere en lille A5 holder, der informerer dine patienter om, hvor mange stjerner klinikken har på Google – og samtidig opfordre til, at de deler deres oplevelse ved at give en online anmeldelse.

  • Trustbuilder

    Hvis I på klinikken ønsker flere anmeldelser, kan et alternativ være at prøve Dental Medias Trustbuilder. Med Trustbuilder får du mulighed for at få flere anmeldelser online. Trustbuilder sender en SMS til dine patienter efter deres seneste besøg på klinikken, og beder dem om at lave en anmeldelse. I sms’en får patienten mulighed for at give klinikken en anmeldelse og derefter dele den på Google eller Facebook – hvis oplevelsen har været positiv. Skulle en patient mod forventning have negativ feedback, får du en unik mulighed for at tage kontakt til patienten og rette op på den dårlige oplevelse, og dermed vende den negative oplevelse til en positiv. På den måde hjælper Trustbuilder dig med at skabe positive ambassadører for din klinik.

Har du spørgsmål til, hvordan Trustbuilder fungerer, og hvordan produktet kan hjælpe din klinik med at få flere anmeldelser online?